Online

Derfor skal dit barn have et smartwatch i stedet for en mobiltelefon

Ønsker du en nem måde at komme i kontakt med dit barn på, men er hun eller han stadig for lille til en avanceret smartphone? Så er et smartwatch et oplagt alternativ. Giver du dit barn et smartwatch om håndleddet, får I mulighed for let at sende beskeder til hinanden, hvilket vil give jer større tryghed i hverdagen.

Læs mere om fordelene ved at give dit barn et smartwatch i stedet for en mobiltelefon her.

En mobil i tryggere rammer

Langt størstedelen af dagens smartphones er alt for avancerede til de yngste børn. Der er for mange funktioner at tage stilling til, og det store internet kan være utrygt og uoverskueligt. Nettet bugner desværre af muligheder for folk at komme i kontakt med dit barn på samt indhold, der ikke egner sig for børn.

Det sker ofte, at uvedkommende gør forsøg på at udnytte børn på diverse sociale medier, og de bliver bedre og bedre til det. Er barnet meget ungt, er der derfor ikke noget at sige til, at det er svært for dem at kende forskel på troværdighed og uærlige intentioner.

Køber du et smartwatch børn, vil det i bund og grund være den første mobiltelefon, barnet får. Den største forskel er dog, at et smartwatch er langt tryggere. Du og dit barn kan komme i kontakt med hinanden, men du har som forælder kontrol over, hvem barnet ellers kan kontakte–og ikke mindst, hvem der kan kontakte dit barn.

Hold øje med barnet med sporingsfunktionen–men med måde

Når du sender dit barn ud i den store verden, er det ofte forbundet med en vis nervøsitet. Mange forældre føler sig derfor tryggere, når barnet tager afsted med et smartwatch om håndleddet.

Indbygget i smartwatchet er nemlig en sportingsfunktion, hvor du kan definere en zone, der er sikker for barnet. Det er især velegnet, hvis der er områder med meget trafik i nærheden. På den måde kan du se, om barnet bevæger sig udenfor zonen.

Husk dog, at et barn også har ret til privatliv. Misbrug derfor ikke sporingsfunktionen. Grib kun ind i barnets ret til privatliv, hvis du har mistanke om, at det er i fare. Det vigtigste er, at du løbende lærer barnet, hvordan det skal navigere i verden, så både du og barnet altid føler jer trygge. Med et smartwatch er I godt på vej.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *