Online

Overvejelser som ny online iværksætter

Har du en drøm om at starte din egen forretning online, så går man normalt en række overvejelser, og det kan ofte være svært at håndtere de tanker selv.

Selve springet ud som selvstændig kan være angstprovokerende for mange, og hos de fleste kan det virke utroligt usikkert. Statistisk ved vi at chancen for at klare sig som selvstændig, den er meget større hvis man i starten modtager rådgivning i forbindelse med opstart af egen virksomhed. Heldigvis tilbyder langt de fleste kommuner gratis vejledning og sparring til etablerede og kommende virksomheder. For kommunerne er det vigtigt med nye arbejdspladser, og de ser det som deres fornemmeste opgave at hjælpe til på rejsen med råd og netværk, så nye lokale virksomheder får de bedste startbetingelser.

Bare det at få andre øjne på dit projekt kan være med til at flytte det og åbne op for nye muligheder, alt sammen foregår i fuld fortrolighed. På det lokale erhvervskontor vil sådan en samtale normalt være muligt, og alt sammen være gratis. Der er ingen grund til at lave en række fejl som kunne være undgået.

Hvad med økonomien

Som iværksætter kan du opleve store udsving undervejs, og det kræver vedholdenhed at få succes. Lige pludselig har du ikke de fastansattes privileger, og det er op til dig selv at skabe resultater.

Har du f.eks. en drøm om at starte et online fodboldmedie, med fokus på fodbold nyheder, optakter, livescore, fodboldrejser, spilforslag osv. så gælder det om at undersøge markedet grundigt. Er det overhovedet muligt at tjene penge på din ide, og har du penge til opstart, f.eks. via en privat en opsparing.

Hvad siger dit budget og er det realistisk. Hvilket råderum har du i din privat økonomi, og er du indstillet på ændringer. Hvis du kan se eller mærke at der ikke er plads i din privatøkonomi til at blive selvstændig, så er det også vigtigt at acceptere og du er villig til at sige nej.

Er du klar på gå all-in på at blive selvstændig. Med en forretningsplan kan du få et generelt overblik over hvordan din virksomhed skal være, og er et godt styreværktøj uanset hvad din virksomhed skal omhandle.

Forsikring og pension

Som iværksætter er der kun ganske få forsikringer der er lovpligtige. Den første er ulykkesforsikringer for medarbejder og dernæst ansvarsforsikring på biler. Derudover er der en lang række forsikringer som kan være frivillige. Det er vigtigt at have de rigtige forsikringer, så din virksomhed ikke lukker

Som online virksomhed vil det være relevant med en EDB-forsikring, som dækker skader på hardware software, virus- samt hackerskader. I takt med at flere virksomheder bliver mere digitale, så er IT-forsikringer i vækst, da folk har fået øjnene op vigtigheden af dette.

Produktansvarsforsikring kan også være relevant for mange, og dækker hvis ens produkt har voldt skade på materiel eller personer. Især på visse udenlandske markeder som f.eks. USA er det meget vigtigt, og at undlade kan blive meget dyrt.

Som selvstændig kan det også være relevant at overveje en arbejdsløshedsforsikring. De fleste kender de traditionelle a kasser, og det tilbud kan selvstændige også benytte. Der er dog en speciel regel som du skal være opmærksom på, og det er at for at få dagpenge så skal du lukke din virksomhed.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *