Online

Er du dækket ordentligt ind – både online og offline? 

I mange af livets forhold, er det vigtigt at være dækket ordentligt ind. Det gælder dine forsikringer, din a-kasse, dit mobilabonnement og dit internet. Hvis dækningen ikke er i orden, risikerer du at stå med både små og store problemer. Derfor skal du tjekke din dækning. Ikke kun inden du træffer et valg, men ofte også løbende når væsentlige ting i dit liv ændrer sig.

Forsikringer og a-kasser skal passe til din livssituation

Både dine forsikringer og din a-kasse er vigtige, selvom det altid er håbet, at du ikke får brug for dem. Men er uheldet ude, og har du ikke den rigtige dækning, så kan du virkelig stå med håret i postkassen.

Sørg derfor altid for at tjekke din dækning, når der sker større ændringer i dit liv. Bliver du gift, flytter i hus eller køber ny bil, er det nødvendigt at gå forsikringerne efter i sømmene og være sikker på, at du har den rette dækning. Så får du ingen grimme overraskelser, den dag noget går galt.

Ligeledes er det en god ide at se din a-kasse efter i sømmene, hvis du for eksempel skifter job eller branche, hvis du overvejer at blive selvstændig eller tage en uddannelse. En del a-kasser henvender sig til specifikke brancher, mens andre, som eksempelvis a-kassen FTFa, er åbne for alle.

Det er let at sammenligne de forskellige a-kasser, på både pris og tilbud om lønsikring eller branchespecifikke dækninger. Vær også opmærksom på de særlige regler, der gør sig gældende for selvstændige.

Telefon og mobilt bredbånd skal dække dit område bedst muligt

Selvom dårligt internet og telefon ikke har livsomvæltende konsekvenser, giver dårlig dækning anledning til store frustrationer i hverdagen. For både mobil telefoni og mobilt bredbånd gælder det, at der er forskel på, hvilke selskaber der dækker bedst i forskellige områder. Derfor giver det god mening at tjekke, om dit selskab stadig dækker dit nye område, hvis du skal flytte.

Du kan få overblik med et mobiltelefon- eller mobilt bredbånd dækningskort. Her kan du hurtigt se, hvilke selskaber der har den bedste dækning i dit område. Med den rigtige dækning undgår du ustabile forbindelser og høje roaming udgifter.

Det er en god ide at tjekke dækningen, når du overvejer at købe nyt abonnement, eller hvis du skal flytte. Særligt hvis du flytter til en anden del af landet, kan din dækning ændre sig væsentligt. Så er det ikke rart pludselig at opleve højere omkostninger på telefon og mobilt bredbånd, fordi du skal benytte et andet selskabs netværk. Og endnu mere frustrerende er det, hvis du oplever dårlig forbindelse og hyppige afbrydelser.

Så sørg altid for at finde den bedste dækning, inden du vælger forsikring, a kasse eller mobilabonnement. Og vær sikker på at tjekke jævnligt, om du stadig er dækket bedst muligt, når der sker ændringer i dit liv. Så undgår du både den økonomiske katastrofe og de små irritationsmomenter i hverdagen. Det kan altid betale sig at være godt dækket ind.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *